Efter et par relativt anonyme kampe var kvindelandsholdets playmaker Kristina Kristiansen tilbage i vanlig energisk stil, da Danmark onsdag aften besejrede Tyskland med 31-28 og kvalificerede sig til VM-semifinalen.
Specielt i kampens første del var 'Mulle' ustyrlig, og det var her, hun lavede de første af de i alt syv træffere, der gjorde hende til dansk topscorer i kampen. Tyskernes flade forsvar passede hende åbenlyst vældig godt.




























