Det var en gammel drøm der blev opfyldt for Frans Nielsen, da han i sin 14. kamp for New York Islanders endelig fik scoret sit første NHL-mål i hjemmekampen mod Montreal.
»At score et mål i NHL er noget jeg længe har drømt om. Det var helt sikkert en speciel oplevelse. Det er en af de ting, som jeg altid vil huske, og som vil være prentet ind i hukommelsen«, siger Frans Nielsen til politiken.dk.




























