Fem sejre i seks kampe. Sådan lyder VM-høsten for det svenske ishockeylandshold, før deres kvartfinale mod Danmark på torsdag, og med den ballast er holdets træner sikker på, at VM-overraskelsen Danmark ikke bliver et problem.
»Jeg er ikke det mindste bange for dem. Men vi skal være ydmyge overfor opgaven, og sørge for at være på tæerne«, siger Bengt-Åke Gustafsson til svensk TV6 efter holdets storslåede sejr på 5-0 over Schweiz.




























