Morten Madsen er stolt, men også meget ærgerlig efter ishockeylandsholdets 3-4-nederlag til Rusland ved VM i Slovakiet.
»Det er lidt bittert, når vi nu havde muligheden for at tage point fra russerne for første gang. Jeg ved ikke, om 3-4 er retfærdigt, men jeg synes alligevel, at vi kan være stolte af vores præstation«, siger Morten Madsen.




























