Den danske Montreal Canadians-stjerne Lars Eller havde forståeligt nok svært ved at får armene ned efter natten hjemmesejr over Winnipeg Jets, der blev fejret massivt af det talstærke publikum i den ishockeygale canadiske storby.
Den 22-årige centerangriber med en fortid i Rødovre, Frölunda og St. Louis Blues var den helt store oplevelse for de 21.273 tilskuere i 7-3-sejren. Danskeren scorede fire gange og lavede endvidere en assist, der fik den udsolgte arenas publikum til at udbryde i vild olé-olé-olé og Eller-Eller-Eller-jubel efter kampen.




























