Mikkel Bødker blev for anden kamp i træk matchvinder for Phoenix Coyotes, der forsøger at spille sig frem til kvartfinalerne i NHL.
Ligesom i den seneste sejr over Chicago Blackhawks for to dage siden afgjorde danskeren opgøret i overtiden og sikrede Coyotes en udesejr på 3-2. Dermed fører Coyotes bedst-af-syv-serien mod Blackhawks med 3-1.




























