Så længe der er dialog, er der håb om en løsning. Således også for den lockout-blokerede amerikanske ishockeyliga NHL, som har ligget stillet indtil videre i denne sæson.
De stridende parter, spillerforeningen og NHL-ligaen, har holdt møder de seneste tre dage, og fredag sidder de igen over for hinanden ved forhandlingsbordet, hvor emnet er fordelingen af de samlede indtægter på 3,3 milliarder dollar (19,3 milliarder kroner).




























