Aalborg Pirates var godt på vej mod en sejr i topopgøret mod Frederikshavn White Hawks i AL-Bank Ligaen fredag aften, men i slutminutterne fik Frederikshavn udlignet og vandt siden 4-3 efter straffeslag.
Det blev således en slem skuffelse i et udsolgt Gigantium for et hjemmepublikum, der tørstede efter revanche efter 0-6-ydmygelsen i oktober til Frederikshavn.




























