De fleste danskere kan meget snart være ude af NHL-slutspillet. Et faktum, som måske glæder landstræner Per Bäckman, hvis spillerne kan nå at træde ind i det igangværende VM i Stockholm.
Jannik Hansen og Vancouver Canucks tabte i nat 2-5 til San Jose Sharks i Californien. San Jose vandt også de to første kampe i Vancouver og fører nu serien med 3-0 i kampe.




























