Med tre missede straffeslag i denne sæson og kun to ud af syv scoringer på straffeslag i sidste sæson er Frans Nielsen ved at miste sin status som NHL's bedste i disciplinen.
New York Islanders-profilen Frans Nielsen fører akkurat statistikken lige nu, hvis man tæller alle de spillere, som har forsøgt sig mindst 20 gange som straffeskytte siden 2005/06-sæsonen, med.




























