Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen kan kun være tilfreds med den præstation, han leverede, da han natten til søndag debuterede i den nordamerikanske liga, NHL.
Hans klub Anaheim Ducks vandt 6-3 hjemme i Honda Center over Dallas Stars, men Anaheim kom først i gang, da Andersen afløste Jonas Hiller i målet fra anden periodes start ved stillingen 1-3.




























