Ruslands ishockeymænd må undvære landstræner Oleg Znarok, som er diskvalificeret til VM-finalen søndag aften mod Finland.
Det internationale ishockeyforbund IIHF har søndag eftermiddag valgt at straffe Oleg Znarok, fordi han optrådte usportsligt og truende over for Sveriges assistenttræner Rikard Grönborg i lørdagens semifinale, som Rusland vandt 3-1.




























