Heller ikke i femte forsøg lykkedes det ishockeylandsholdet at tage den første sejr ved VM i Tjekkiet. Danmark tabte fredag aften knebent med 0-1 til USA og har fortsat kun et point i tabellen inden holdets sidste to kampe.
Nederlaget er ikke overraskende, men der er grund til ærgrelse, for danskerne ydede en fin præstation og var slet ikke uden muligheder mod et ungt amerikansk hold, der gav mange åbninger bagude.




























