Selvfølgelig gik det ikke galt mod håndboldlilleputten Bahrain. Trods slingrekurs og 12-12 ved pausen sluttede det med en beskeden pligtsejr på 26-24 i Boxen i Herning.
Det mandlige danske håndboldlandshold er dermed klar til sin syvende olympiske slutrunde – med 2008 i Beijing og 2012 i London som de seneste.




























