Etbenet længdespringer kæmper for sin plads ved OL

Handikap. Spørgsmålet er, om Markus Rehms protese giver ham en fordel i forhold til raskatleter.
Handikap. Spørgsmålet er, om Markus Rehms protese giver ham en fordel i forhold til raskatleter.
Lyt til artiklen

Om knap fire måneder bliver det olympiske guld i mændenes længdespring uddelt i Rio de Janeiro, og for første gang i historien kan en handikappet atlet komme til at stå øverst på sejrsskamlen i en atletikkonkurrence. Det håber Markus Rehm i hvert fald på, men om den tyske atlet uden højre underben får lov til at stille op i konkurrencen er stadig usikkert, og han tager derfor nu videnskaben til hjælp i forsøget på at overbevise Det Internationale Atletikforbund, IAAF, om sin ret til at springe med blandt de raske deltagere.

Den sydafrikanske løber Oscar Pistorius blev i 2012 den første atletikudøver med kunstige ben ved de olympiske lege efter at Den Internationale Sportsdomstol, CAS gav ham ret til at stille op blandt de raske atleter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Det første, der møder mig i den danske pavillon, er en kvinde med enorme silikonefyldte bryster

    2. 2

  2. Med et enkelt ord var hun med til at ændre verdens­historien

    3. 3

  3. »Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«

    4. 4

  4. Dramatiske kaffetal i hjemme­plejen udløser alarmklokke

    5. 5

  5. Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«

    6. 6

  6. Dansk vaccineforsker deporteres: »Jeg har svært ved at forstå, at vores land ikke vil løfte en finger for en borger i nød«

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her