Brasilien er en følelse.
En tilstand snarere end et land, altså noget man er, ikke noget man er i. Det er fugt, fester, barer, cocktails til kvinderne og øl til mændene, eller rettere den stemning, det giver, når sveden driver af panden, mens man danser samba. Det er følelsen af strandbadning både om sommeren og om vinteren. Af stolthed, når sønnen Diego holder sin syvårsfødselsdag i en naturpark med vennerne. Det er himmel efter himmel uden regn, flirt uden forpligtelser, jubel efter en vunden volleyballkamp, varme i sjælen over god poesi, dyb bossanova eller friske stegefisk på tilbud.


























