Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OL. Fra højre: Conor Dwyer, Towney Haas, Ryan Lochte og Michael Phelps, vandt guldmedalje i 4X200 meter fri til OL i Rio.
Foto: Martin Meissner/AP

OL. Fra højre: Conor Dwyer, Towney Haas, Ryan Lochte og Michael Phelps, vandt guldmedalje i 4X200 meter fri til OL i Rio.

OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svømmeren hvis OL-guldmedalje allerede er glemt

Ryan Lochte er en ekstraordinær svømmer. Men i øjeblikket er han kendt som den atlet, der løj for verdenspressen.

OL 2016
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På højre side af Ryan Lochtes højre biceps er de fem karakteristiske OL-ringe tatoveret.

En æstetisk påmindelse om hans fænomenale præstationer. Ringene er indprentet på huden som en fast følgesvend, der til hver en tid husker ham på, hvor exceptionel han er.

Ydmyghed er langt fra Lochtes kendemærke. Tværtimod. Men det er måske også denne evige bestræbelse efter det ekstraordinære, der har sikret den 32-årige svømmer 12 OL-medaljer: seks guld, tre sølv og tre bronze. Tre verdensrekorder. Og titlen som 'World swimmer of the year'.

Verden hørte første gang om den amerikanske svømmer, da han vandt sin første guldmedalje til OL i 2004. Men det var først efter OL i London i 2012, hvor Lochte vandt to guldmedaljer og to sølvmedaljer, at hans navn for alvor gav genlyd på tværs af landegrænser.

Lochte var da også i mediernes søgelys til det seneste OL i Rio. Men denne gang skyldtes det ikke den medaljevindene svømmers præstationsevner i vandet.

Lochte fabrikerede nemlig et røveriattentat i Rio for at dække over et hærværk, som han sammen med tre andre amerikanske svømmere stod bag.

LÆS OGS

Ryan Lochte blev født i 1984 i Rochester af en cubansk mor og en far med både hollandske, tyske og engelske aner. Begge med en forkærlighed til svømning, hvilket kom til udtryk gennem deres arbejde som svømmetrænere.

Født ind i en svømmerfamilie lærte Lochte at svømme i en alder af fem år. Da han blev ældre og deltog i sin fars træningstimer, blev han ofte bedt om at forlade holdet, da han ikke tog træningen seriøst.

»Jeg bad ham om at gå ind og tage et bad, når han fjollede for meget. Jeg tror, han brugte mere tid i badet end i bassinet«, har Lochtes far tidligere fortalt ifølge The Telegraph.

Det var først, da han startede på highschool, at han for alvor begyndte at tage sporten, som han senere skulle brillere i, seriøst.

I dag anskues Lochte for at være den andenbedste svømmer i verden. Men aldrig den bedste.

For selvom ingen kan argumentere mod, at Ryan Lochtes evner i vandet er ekstraordinære, kan de ikke måle sig med koryfæen Micheal Phelps talent.

Allerede til udtagelsen af svømmere til OL i 2004 måtte Lochte se sig overhalet af Phelps. En modstander, holdmakker og ven hvis skygge han stadig i dag forsøger ud træde ud af.

Sexsymbol

Trods Lochtes underdog-mentalitet formåede han at vinde hele fire medaljer til OL i London i 2012. En enestående præstation, der gjorde ham populær blandt sine landsmænd og sikrede ham titlen som ’Olympisk sexsymbol’, kåret af The New York Times.

Pludselig blev han kendt for sit udseende, udadvendte personlighed og kærlighed til bylivet.

Hans berømmelse havde fået en hel ny drejning.

En chance Lochte forsøgte at gribe. Han ville kapitalisere på sin berømmelse. I 2013 kørte realityprogrammet ’What will Ryan Lochte do?’ over de amerikanske tv-skærme. Første afsnit havde 800.000 seere, men efter otte afsnit var over halvdelen faldet fra, og showet blev aflyst. En fiasko i Ryan Lochtes ellers succesfulde karriere.

Men programmets manglende succes havde ingen effekt på Lochtes evner i vandet. Og han kvalificerede sig for fjerde år træk til de Olympiske Lege. Denne gang i Rio.

Kontroverser i Rio

Ryan Lochte er langt fra mediesky. Tværtimod er hans succesfulde svømmekarriere og ry for at være en playboy skyld i hans jævnlige optræden i medierne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men ved det seneste OL i Rio var det ikke Lochtes kærlighedsliv eller den vundne guldmedalje, der skabte overskrifter.

Men Ryan Lochtes moral.

Han påstod nemlig, sammen med tre andre amerikanske OL-svømmere, at være blevet truet af røvere på en tankstation på vej hjem fra en fest i Rio.

En historie, der senere viste sig at være svømmernes forsøg på at dække over det hærværk, de havde forsaget på tankstationen.

»Jeg vil gerne undskylde for min opførsel i sidste uge, og for ikke at havde været mere præcis og oprigtig i forhold til min udlægning af begivenhederne«, skrev Lochte for et par dage siden på Twitter.

Ryan Lochte leverede guld til sommer i OL. Men det har alle glemt. Tilbage står en mand, der har mistet fire sponsorer, og hvis eftermæle er en historie om et voldsomt røveri, som slet ikke fandt sted.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden