0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OL-favoritter bebrejder træner uroen i robåden

Nyt træningsprogram har betydet chokerende formdyk for Danmarks største OL-guldhåb, roerne Mads Rasmussen og Rasmus Quist.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Diether Endlicher/AP
Foto: Diether Endlicher/AP

Mads Rasmussen (tv.) og Rasmus Quist har nærmest være uovervindelige i letvægtsdobbeltsculleren, men for to uger siden fik de et bekymrende stort nederlag forud for OL.

Roning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Roning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

To år i træk har de vundet rub og stub, Mads Rasmussen og Rasmus Quist i letvægtsdobbeltsculleren. Derfor bliver de forsvarende verdensmestre og verdensrekordholdere regnet som Danmarks bedste bud på en guldmedalje ved sommerens OL i Kina.

Men for to uger siden gik det galt. Noget så eftertrykkeligt. I årets anden World Cup i Luzern lykkedes det end ikke at nå finalen.

»Det var et chok. En overraskelse af den ubehagelige slags«, fortæller Mads Rasmussen.

Konkurrenterne spurgte om de var syge
Efterfølgende kom konkurrenterne over for at spørge, om danskerne var syge eller skadede. Godt nok havde Rasmus Quist lidt dårlig mave, men det var ikke nok til at forklare formdykket. Årsagen skal ifølge de sejrsvante roere findes i deres træningsprogram.

Før nytår var de tvunget til at træne mere intensivt på færre kilometer på grund af henholdsvis arbejde og uddannelse. Siden årsskiftet har makkerparret været professionelle, og de har trænet flere kilometer i en lavere intensitet, end de har været vant til.

»Det er en klassisk brøler. Nu er vi blevet professionelle, og så skal den bare have en over armen. Nu forventer trænere, sportschefer og Team Danmark, at vi træner meget mere«, forklarer Mads Rasmussen.

Vi var for trætte og utrygge
De to roere har fra starten været meget skeptiske over for det ændrede træningsprogram. Men de har tidligere haft gavn af ændringsforslag fra træner Thomas Poulsen. Så de valgte at føje deres træner, som de er glade for.

»Nogle gange skal man prøve noget andet for ikke at blive hængende. Men nu er vi irriterede, fordi vi hele tiden har sagt, at vi ikke trivedes ved den form for træning. Vi var for trætte og var ikke trygge ved det«, siger Rasmus Quist.
Vi skulle bare holde mund

Han fortæller, at de allerede i januar gav udtryk for utilfredsheden med at ændre på en succesfuld opskrift, men at de valgte at give det en chance. Det var en fejl, mener han i dag.

»Vi er blevet negligeret og har fået at vide, at vi bare skulle holde mund. Det har været lidt træls, for vi er nærmest blevet mobbet med, at vi bare var pibede. Det stiller os i en pisseirriterende situation. Vi kom bragende ud af vintersæsonen, så der burde ikke være noget til hinder for, at vi bare kunne fortsætte. Men det har vi ikke fået lov til«, siger Rasmus Quist.
Tilbage til den gamle træningsform

Kontroverserne med træner Thomas Poulsen er nu overstået. For efter skuffelsen i Schweiz er roerne tilbage ved den gamle træningsform, men skuffelsen nager stadig.

»Konkurrenterne lugter helt sikkert blod nu. Nogle af dem har nok tænkt, at de ikke kunne vinde guldet, og at kun sølvet var realistisk. De er nok blevet mere motiverede, fordi de lige pludseligt tror, at de kan blive olympiske mestre«, siger Mads Rasmussen.

Begge roere placerer ansvaret for formdykket hos træner Thomas Poulsen.

»Han har påtaget sig det fulde ansvar, og det er rart, for det ville have været værre, hvis han havde givet os ansvaret og sagt, at vi ikke havde gjort det ordentligt«, siger Mads Rasmussen.

Træneren: Træningen er ikke spildt
Thomas Poulsen forklarer, at man er nødt til at øge træningsmængden i et olympisk år for at følge med konkurrenterne. Og selv om roerne i dag virker trætte og mangler noget tempo, vil den hårde træning med lavere intensitet komme dem til gode på sigt.

»Jeg har været nødt til at fortælle dem, at hvis de gør, som de altid har gjort, så bliver de overhalet. Resultatet i Luzern var noget lort, men træningen er ikke spildt, for noget tid efter så hård træning får kroppen et løft«, siger Thomas Poulsen.
Mads og Rasmus skal også tage ansvar

Træneren forventer ikke, at det løft kommer allerede i næste uge, hvor årets sidste World Cup finder sted i Poznan, Polen. Men han er ligesom Mads Rasmussen og Rasmus Quist fortrøstningsfuld, når det gælder OL til sommer. Om ansvarsplaceringen siger han: