I en alder af 24 år havde Julie Hjorth-Hansen egentlig besluttet, at OL i Beijing skulle være hendes sidste svømmestævne på topplan, men oplevelserne i Beijing har givet hende mod på mere.
»Det er enorm fedt at være til OL, og det er jo slet ikke slut endnu, så jeg vil ikke sige så meget om fremtiden, men det er helt sikkert noget, jeg godt kunne tænke mig at prøve igen«, siger Julie Hjorth-Hansen efter en bitter oplevelse i 200 meter medley, hvor hun i semifinalen var 0,09 sekund fra en finaleplads.




























