0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Wozniacki nyder fridag: Semifinalen er en kamp som alle andre

Caroline Wozniacki er kun to sejre fra stor triumf i Melbourne, og rutinerne er uændrede inden semifinalen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Vincent Thian/Ritzau Scanpix
Foto: Vincent Thian/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki er i en grandslamsemifinale for syvende gang.

Tennis
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Tennis
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Caroline Wozniacki spiller torsdag sin syvende semifinale ved en grand slam-turnering, når hun står over for belgiske Elise Mertens i Australian Open.

Men selv om den danske tennisstjerne nu kun er to sejre fra den ultimative triumf, så bærer forberedelserne ikke præg af, at der er tale om en af karrierens største kampe.

»Jeg lader op til kampen, som jeg har gjort i alle de andre kampe. Der er ikke noget, der er anderledes«, siger Wozniacki.

Hun trænede en times tid i Melbourne Park og forberedte sig til kampen mod Mertens.

»Jeg skal have trænet lidt og have lidt sved på panden. Så skal jeg have sovet lidt i eftermiddag og spise noget god mad«, tilføjer det danske tennis-es.

Wozniacki skal spille den første af to semifinaler torsdag med forventet start omkring klokken 14 lokal tid.

Vejret i Melbourne har skiftet fra hedebølge til køligere temperaturer med en smule vind hen over det store tennisanlæg.

Derfor vil den andenseedede dansker sørge for at være forberedt på vejrforholdene.

»Jeg skal ud og røre mig lidt, så jeg kan føle vejrforholdene på det her tidspunkt af dagen«, siger Wozniacki.

Hamilton Fiona/AP
Foto: Hamilton Fiona/AP

Elise Mertens kommer fra en stor og stolt tennisnation, der har fostret flere tidligere verdensettere og grandslamvindere, herunder Kim Clijsters og Justine Henin.

Kvartfinalen mod spanske Carla Suárez Navarro sluttede først langt efter midnat til onsdag. Derfor har der heller ikke været mulighed for at nærstudere 22-årige Mertens, der venter i semifinalen.

»Jeg har ikke set nærmere på hende for at være helt ærlig. Jeg vågnede, og så skulle jeg over og træne«, siger Wozniacki, der vil bruge onsdagen på at slappe af.

»Jeg kommer først til at tænke taktik i morgen. I dag nyder jeg bare min fridag«, siger Wozniacki, der dog på afstand har fulgt Mertens' vej mod tennistoppen.

»Hun har spillet rigtigt godt og aggressivt, og hun går efter sine slag. Hun har haft en god start på sæsonen, så det bliver helt sikkert en svær kamp«, siger den 27-årige tennisstjerne.

ritzau

Læs mere: