Briterne er vilde med at slikke deres guldvindere i nakken

Gulddreng. Efter et sejrsrig sommer, kan Bradley Wiggins nu nyde sig selv i frimærke-format.
Gulddreng. Efter et sejrsrig sommer, kan Bradley Wiggins nu nyde sig selv i frimærke-format.
Lyt til artiklen

De britiske atleter, der har vundet guld under legene i London, er populære på posthusene. Inden de olympiske lege åbnede 27. juli, meddelte postvæsnet Royal Mail, at man ville fremstille et frimærke for hver britisk atlet, der vandt guld. Seneste melding fra det lokale posthus lyder på, at salget går strygende. De mest populære er den britiske syvkæmper Jessica Ennis, 10.000 meter-løberen Mo Farah og enkeltstartsspecialisten Bradley Wiggins. LÆS OGSÅTourvinderen fik den store skalp på hjemmebane Postvæsnet lover, at mærkerne ligger klar senest klokken 12 næste dag. Og indtil videre har de holdt, hvad de har lovet, fortæller man på posthuset i London-bydelen Stratford. »Jeg har købt dem alle sammen. Så sender jeg dem til børnene, enten fordi de er optaget af sporten, eller fordi de holder med Storbritannien«, fortæller Susanne Hilton, der netop har sendt et frimærke af guldtriatleten Alistair Brownlee over Atlanten til noget familie i Californien. Engagementet vigtigst Seneste kontrafej på mærkerne er den 28-årige kajakroer Ed McKeever, der sikrede sit land guldmedalje nummer 26. Ud over at ære sportsfolkene ved at sætte dem frimærker vil Royal Mail opstille en forgyldt postkasse i McKeevers hjemby Bradford-on-Avon vest for London tæt ved Bristol.

Læs også Britisk postvæsen hylder OL-helte med frimærker og guldpostkasser

Men så stopper belønningerne også der. De britiske atleter får i modsætning til mange andre OL-helte ikke et eneste pund som tak for at bringe hæder og ære til deres hjemland.

»Det er vores opfattelse, at økonomiske belønninger ikke i nævneværdig grad øger motivationen for en atlet til at nå det olympiske podium. Vi tror på drivet, dedikationen og engagementet. Det er påkrævet fra Team GB, at atleter først og fremmest er motiveret af ønsket om at repræsentere deres land bedst muligt på verdens største sportsscene, de olympiske lege, og på grund af kærligheden til deres sport«, hedder det i en udtalelse fra den britiske olympiske komité (BOA) ifølge avisen The Daily Telegraph.

LÆS OGSÅTeam Danmark: Vi har satset på de rigtige

Anderledes kontant griber man det an andre steder i verden. Den vildeste bonus finder man nok i Singapore, hvor man med det såkaldte Multi-Million Dollar Awards Programme forsøger at få olympisk succes. For nok er Sydøstasiens mindste land blandt de rigeste i verden, men medaljer ved de olympiske lege er en sjældenhed.

»For atleter, der vil vinde og op på det højeste eliteniveau, kræver det en årelang og enorm økonomisk investering. Af alle de atleter, der drømmer om at vinde en olympisk medalje, er det kun en lille procentdel, der ender på podiet ved legene«, hedder det i motivationen for programmet.

Derfor er der 1 million dollar til den atlet, der vinder en olympisk guldmedalje. Indtil videre har det dog været en gratis omgang – Singapore har aldrig vundet olympisk guld.

Økonomisk incitament
Samme problem står man med i nabolandet Malaysia, der endnu har en guldmedalje til gode, siden landet første gang deltog ved legene i 1956. Derfor udlover man nu næsten 2 millioner kroner for den første guldmedalje plus en livslang pension på næsten 10.000 kr. om måneder, hedder det i en udtalelse fra den malaysiske premierminister.

Derudover lokker en badmintonglad malaysisk rigmand med en guldbarre på 12,5 kilo til en værdi af næsten 4 millioner danske kroner til den første badmintonspiller, der vinder guld. Den var Lee Chong Wei to point fra at kunne slæbe med hjem fra Wembley Arena.

Her tabte han finalen til verdens bedste badmintonspiller, Lin Dan. Kineseren vandt tredje sæt 21-19.

LÆS OGSÅLin Dan vinder vild OL-finale over ærkerival

Italien regnes for den nation med det mest gavmilde præmieprogram til medaljevinderne. Godt 1 million kroner betaler den italienske olympiske komité, Coni, for en guldmedalje. I skrivende stund er syv medaljer af guld gået til italienerne.

En stor udskrivning for et land, der kæmper med en hullet økonomi. I landet, hvor money talks, USA, er bonussen på knap 100.000 kr. umiddelbart ikke enorm.

Nogenlunde samme beløb som ved legene i Beijing. Men når man lægger det hele sammen - de otte dages arbejde i bassinet i London – bliver det alligevel til lidt for svømmefænomenet Michael Phelps, der vandt fire guldmedaljer denne gang. I Beijing vandt han otte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her