I 2009 vandt hun VM-bronze for Danmark, men siden har Linda Melanie Villumsen skiftet statsborgerskab og repræsenterer nu New Zealand.
Det nye hjemland var onsdag tæt på at få udbytte af den i Herning fødte cykelrytter, men Linda Melanie Villumsen, der i september vandt VM-sølv i København, måtte nøjes med den utaknemmelige fjerdeplads - blot halvandet sekund fra bronzevinderen Olga Zabelinskaya fra Rusland.




























