Dansk banecyklings deltagelse ved sæsonens sidste World Cup på den olympiske velodrom i London sluttede med en ny nedtur, da facit i omnium blev gjort op i aftes. Ikke fordi den rød-hvide substitut i den ny OL-disciplin, Casper Folsach, sluttede som nr. 17 af de 22 fuldførende deltagere, for på forhånd ville det være urimeligt at kræve mere af det 18-årige talent, som blev kastet ud i konkurrencen i sidste øjeblik, da Niki Byrgesen blev syg. Skæbnesvanger polsk succes Det skæbnesvangre set fra et rød-hvidt synspunkt var, at den polske repræsentant Rafal Ratajczyk diskede op med bragende præstationer i de to sidste afdelinger, scratch og 1000 meter på tid, hvor han blev henholdsvis nr. 2 og 3. Det betød, at Ratajczyk endte på syvendepladsen sammenlagt og dermed scorede 120 point til det olympiske kvalifikationsregnskab, hvilket sender Polen forbi Danmark op på den ottendeplads blandt de europæiske nationer, som sikrer den sidste kontinentale billet til OL. Den var Danmark ellers indehaver af inden opgaven i London, men nu har Polen overtaget med 700 point mod 670. Landstræner tror stadig på chancen Dermed er der lagt op til, at den danske pedalatlet, som udtages til at køre omnium ved VM i Australien i begyndelsen af april, hvor de sidste OL-point er på spil, skal levere et klart bedre resultat end Rafal Ratajczyk, der må formodes at blive den polske deltager også ved den lejlighed, hvis Danmark ikke skal forblive ude i den olympiske kulde. »Det var lige netop det, der ikke måtte ske, og det er dybt ærgerligt, hvis vi ikke får en mand med i omnium, når det går løs igen her i London om godt fem måneder«, siger Danmarks Cykle Unions banelandstræner. »Jeg tror stadig på, at det kan lade sig gøre, men det tegner sig væsentligt vanskeligere, end jeg havde regnet med for bare et døgn siden«. Forbedrede sin personlige rekord Casper Folsach imponerede i øvrigt med en sjetteplads i 4 km forfølgelsesløb, hvor han med 4.29.682 minutter forbedrede sin personlige rekord med cirka fem sekunder. »Jeg fortryder ikke, at jeg sagde ja til at stille op, selv om det var en hård omgang at komme igennem«, siger den danske teenager. »Jeg fik virkelig set, hvad der kræves for at være med i eliten i denne sammenhæng, men det var da en stor personlig tilfredsstillelse, at det gik så godt i forfølgelsesløbet. Det viser også, at der i hvert fald ikke er noget i vejen med den fysiske form, selv om vi klarede os så dårligt med holdet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Han eksploderede på redaktionsmødet. Næste dag var han fyret
-
Skal du betale mindre i skat? Prøv vores beregner og få svaret
-
Efter afstemning om at stoppe Trumps krig i Iran udbrød der jubel i salen
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























