Jublen over 20-årige Lasse Normans guldbedrift på den olympiske velodrom, når næppe at lægge sig, før det danske stortalent giver sig i kast med endnu en medaljejagt på den internationale scene. Danmarks Cykle Unions U23 landstræner Morten Bennekou har nemlig netop udtaget gårsdagens triumfator i omnium til på fredag at køre enkeltstart på landevejen ved U23 europamesterskaberne i Holland.
LÆS OGSÅ Landstræner underspillede dansk guldchance
Får selskab af U23 VM-sølvvinderen
På den 24,9 km lange distance får Lasse Norman selskab af kollegaen fra banelandsholdet og holdkammeraten fra Blue Water Cycling, Rasmus Quaade, der også kommer så godt som direkte fra den britiske hovedstad, hvor han sammen med Norman var med til at køre en flot femteplads i hus i 4 km holdforfølgfelsesløb.
Rasmus Quaade erobrede som bekendt sølv ved U23 VM på hjemmebane i København i slutningen af september sidste år, og der knyttes da også store forventninger til den danske indsats i den forestående kontinentale styrkeprøve.
Guldkometen troede, det hele var tabt Ved EM dystes også i 19 kategorien, og her er Danmark i temporidtet repræsenteret af juniorverdensmesteren Mads Würtz Schmidt (Blua Water Cycling) og den danske mester i disciplinen Matthias Krigbaum (Team Roskilde Junior). Ambitiøs målsætning lyder på to guldmedaljer






























