Hvornår satte du dig første gang for, at du skulle med til et OL?
»Det gjorde jeg nok, da jeg blev professionel i Düsseldorf som 16-årig. Dengang trådte jeg ind i seniorbordtennis og var i et miljø, hvor det var det, man skulle, for det var det største. Det var der, det gik op for mig, hvad det kræver, men også, at det var det, jeg skal«.
Hvad glemmer du helt sikkert ikke at få med til London?
»Mit bat, selvfølgelig, men ellers er det nok min computer. Og hvis det bliver til en medalje, kan jeg ikke udelukke, at jeg glemmer den derovre«.




























