Alle tre medaljevindere fra det seneste OL samt Kroatiens dobbelte OL-guldvindere er klar til den kommende sommers olympiske håndboldturnering, der bliver lige så hård som ventet for Ulrik Wilbeks danske europamestre.
De sidste seks pladser i turneringen blev fordelt i påskens tre kvalifikationsturneringer, og det betød OL-billetter til Spanien, Sverige, Kroatien som puljevindere samt Island, Ungarn og Serbien som toerne.




























