Uanset hvordan den danske letvægtsfirer slutter ved de olympiske lege i London, er båden stensikker på at skrive dansk idrætshistorie. En guldmedalje vil ikke alene fuldende det gyldne olympiske hattrick, som kun sejleren Paul Elvstrøm og håndboldkvinderne har leveret før dem. Den vil samtidig gøre 40-årige Eskild Ebbesen til den mest vindende dansker nogensinde i olympisk sammenhæng. LÆS OGSÅDansk guldhåb: Vi er stærkere end nogensinde Men allerede i dag risikerer Ebbesen og resten af kvartetten at skrive en helt anden og mere trist historie. Tomhændethjem Det sker, hvis de efter en skuffende præstation i det indledende heat igen skuffer i semifinalen og dermed efter fire olympiske medaljer på stribe kommer tomhændet fra et OL. »Det håber jeg da ikke sker«, siger Eskild Ebbesen, der skal i aktion kl. 13.50. »Vi har masser at have optimismen i. De seneste dage har vi indimellem ramt hinanden til træning, som vi ved, vi kan. Nu skal vi bare gøre det i semifinalen også«, siger veteranroeren.
LÆS OGSÅ Guldfirer semifinaleklar efter træg start
Letvægtsfireren må finde sig i at starte på yderbanen på grund af den skuffende tredjeplads i det indledende heat. En plads, der kan betyde problemer i form af drillende vind og flere bølger. Heldigvis lover vejrudsigten en let modvind fra netop den side, letvægtsfireren roer i, og dermed kan den på papiret dårligere bane vendes til en fordel. »Det her løb bliver tæt. Jeg tror, at det bliver afgjort på de allersidste meter inden for ganske få sekunder. Men jeg er faktisk ikke så bekymret. Endnu i hvert fald«, siger Lars Christensen, der er sportschef for roerne. »Ingen tvivl om, at det er den nok sværeste af de to semifinaler, som de er havnet i. Men dels ved vi, at de kan gøre det langt bedre end i indledende, og dels er det første løb aldrig lige i skabet med dem«, siger sportschefen. Dårligste olympiske præstation




























