De blide klassiske toner – var det mon Vivaldi – fyldte andægtighedens stadion i London-forstaden Greenwich, der er hjemmebane for ’tidssystemet’ Greenwich Mean Time, og hvor længdegrad 0, Greenwich-meridianen, ikke alene går gennem byen, men også går midt gennem den bane, som danner rammen om de olympiske konkurrencer i ridedisciplinen dressur. Og det danske hold, der vandt bronze for fire år siden, holder sig stadig i omegnen af medaljeskamlen, dog ikke i top-3. Det stod klart efter dagens konkurrencer, hvor prinsesse Nathalie zu Sayn-Wittgenstein – som den eneste af de tre danske holdryttere – var på banen med hesten Digby.
LÆS OGSÅ Dressurkomet laver fornemt ridt i London
De stejle tribuner var fyldte, et par regnbyger passerede, men da Digby gjorde sin entré med sin ranke rytter med hat og hele det klassiske udstyr, skete det i blidt solskin. Ekvipagen virkede i fin balance, Digby viftede livligt med halen – og der lød ingen store suk fra tribunerne som tegn på, at der blev ’sjusket’ med detaljerne.
Og da det hele var overstået, blev hest og rytter fulgt til dørs med et stort bifald – og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein virkede særdeles tilfreds, vinkede mod tribunerne og lænede sig flere gange frem og klappede Digby på halsen.
»Jeg var også meget tilfreds, selv om Digby – hvad han aldrig har gjort før – lavede fejl i begyndelsen, som kostede et par point. Men det påvirkede hverken Digby eller mig, og senere lavede han nogle passager helt i top. Så ja, jeg er tilfreds«, sagde den danske rytter til politiken.dk.
Pause indtil tirsdag
»Om vi kan avancere i stillingen? Det vil jeg ikke sige noget om på det her tidspunkt, det vil være ren spekulation. Nu vil jeg se frem mod næste konkurrencedag, 7. august – og det er første gang, vi har så lang pause. Nu er opgaven at passe på, at hestene ikke ’falder helt ned’, men også at der ikke bliver for megen træning. Vi skal finde den balance, der sikrer, at hestene har en ’fornemmelse’ af, at de stadig er i konkurrence«.
Ridekonkurrencerne i Greenwich er virkeligt stort anlagt – og publikum meget entusiastisk og vidende. Ingen hepper, mens hestene bevæger sig rundt i den rektangulære bane, der er ganske stille. Og spørger man sin sidemand om et eller andet, så sker det hviskende, ganske som når man ser en tenniskamp med sarte millionærer.
