Med endnu en fremragende sejlads har Jonas Høgh-Christensen udbygget sin føring til briten Ben Ainslie i finnjollen.
Danskeren sluttede på andenpladsen med briten lige efter sig og er nu 10 point bedre. På tredjepladsen ligger franskmanden Jonathan Lobert, der sejlede sig ind på en syvendeplads i dagens sidste sejlads.




























