Ærgerligt og tæt på, er den umiddelbare reaktion fra elitechef Lars Sørensen, når han skal kommentere Mathias Gydesens præstation.
Ved det amerikanske Grand Prix-stævne i Indianapolis var Mathias Gydesen i det indledende heat hurtigst af alle med en nordisk rekord i 100 meter rygcrawl med 54,41 sek. - hvilket var lige nøjagtig én lillebitte hundrededel sekund fra det forjættende OL-kvalifikationskrav.




























