En officiel protest over forskelsbehandling og forulempelse af de danske svømmere ender som et rungende ekko hos Fina, det internationale svømmeforbund.
Dansk Svømmeunions elitechef, Lars Sørensen, skrev sin protest til Fina, da hans fire holdkapsvømmere i 4x100 meter fri blev truet med udelukkelse på grund af deres badehætter forud for lørdagens indledende heat.




























