Umiddelbart lignede det debutantnerver og lettelse, da en grådkvalt Pernille Blume efter den danske rekord og finalepladsen i 4x100 meter fri hakkede sig gennem sit indtryk af oplevelsen.
Men den besværede tale bundede i en olympisk debut, som 18-årige Blume med garanti aldrig vil glemme, da de stævneansvarlige i callroomet nægtede at godkende de danske svømmeres badehætter.




























