Tennisspiller og femdobbelt Wimbledon-vinder Venus Williams er ude af singleturneringen ved OL i London.
Tyske Angelique Kerber besejrede onsdag den amerikanske tennisstjerne 7-6, 7-6 i 1/8-finalen, og Venus Williams må dermed opgive drømmen om at vinde olympisk guld i turneringen, som hun gjorde for 12 år siden i Sydney.




























