Uheldet skete i mandags, og den danske skiercrossløber blev i går opereret på Glostrup Hospital.
»Skaden opstod som følge af et hændeligt uheld. Sophie var i færd med at gøre klar til en øvelse med en 130 kg tung vægtstang. Pludselig skrider det for hende, og i løbet af et splitsekund bliver hun presset ned under vægtstangen, hvorved der sker et brud på den øverste lændehvirvel«, forklarer Magnus Wonsyld, der er hendes tekniske og fysiske træner - og var til stede under uheldet.


























