Holtes volleyballkvinder vandt onsdag den første DM-finale på udebane over Fortuna Odense med cifrene 3-2 efter fem uhyre tætte sæt.
»Jeg synes, det var en spændende kamp og ikke nervepræget sådan som pokalfinalen. Men det bliver meget en kamp på serv og modtagning. Nu glæder vi os til at spille på hjemmebane, for der er vi lige nogle procent stærkere«, siger Holte-træner Sven-Erik Lauridsen, hvis hold er ubesejret på hjemmebanen i denne sæson.




























