Ferrari afviser, at det kommende Formel 1-grand prix i Spanien om knap 14 dage er sidste chance, hvis teamet skal bevare håbet om at forsvare VM-titlen efter en meget skidt indledning på denne sæson.
»Det er helt sikkert et vigtigt tidspunkt for os. Først og fremmest fordi vi der vil se de første af de forbedringer, vi har arbejdet med på det seneste. Men jeg vil ikke sige, at det er sidste chance. Vi skal også være cool i den proces, vi har gang i«, siger holdets leder, Stefano Domenicali.




























