Formel 1-holdet Renault har mistet flere sponsorer, efter at holdet blev dømt til to års betinget udelukkelse fra Formel 1, fordi holdet gav sin daværende kører Nelson Piquet junior ordre til at køre af banen under sidste års grand prix i Singapore.
Den hollandske virksomhed ING, der egentlig skulle være stoppet som hovedsponsor med udgangen af sæsonen, har med øjeblikkelig virkning trukket sit sponsorat, mens der endnu resterer fire løb i årets VM-serie.




























