Alt tyder på tilskuerrekord i den bedste danske håndboldrække for herrer, når AaB Håndbold og FCK Håndbold tørner sammen i Gigantium Isarena den 15. april.
Den nordjyske klub skriver på sin hjemmeside, at der allerede er blevet solgt mere end 5.400 billetter til opgøret mellem de to tophold. Den eksisterende tilskuerrekord i herreligaen blev sat i sæsonen 2006/2007, hvor der til et opgør mellem Århus GF og KIF Kolding var 4622 tilskuere, som overværede kampen.




























