Nicklas Bendtner er nu officielt blevet en konkurrent mindre i angrebet hos Premier League-klubben Arsenal. Manchester City er blevet enig med Emmanuel Adebayor om en femårig kontrakt.
Adebayor har flere gange stået i vejen for en startplads for danskeren, der endda også havnede i klammeri med holdkammeraten i slutningen af Liga Cup-kampen mod Tottenham i januar sidste år. Den 25-årige togoleser supplerer et allerede skræmmende opbud af angribere hos de lyseblå, der også råder over Roque Santa Cruz, Carlos Tevez og Robinho.




























