Når tennisspilleren Caroline Wozniacki onsdag morgen dansk tid møder Serena Williams i kvartfinalen i Medibank International-turneringen i Sydney, ved hun, hvad der skal til for at besejre det amerikanske muskelbundt.
Danskeren har ganske vist aldrig mødt den yngre Williamssøster i en WTA-turnering, men hun spillede tre opvisningskampe mod hende i december og vandt endda den ene.
Køligere om aftenen
»Hun er en rigtig god spiller, er rutineret og virker til at være i god form. Hun skal helt klart ud at løbe og må ikke få styring. Jeg skal have hovedet på det rette sted og spille op til mit bedste, men så kan jeg også presse hende til stregen«, siger Wozniacki inden kampen, der ifølge programmet ikke spilles før klokken 19.30 lokal tid.




























