Caroline Wozniacki havde først og fremmest brug for én ting efter sin sejr i to sæt i går i 2. runde af French Open i Paris: hvile. Ganske vist var kampen mod den amerikanske veteran Jill Craybas overkommelig, men Caroline Wozniacki var hæmmet af en skade, hun fik under doublekampen onsdag, og derfor står den først og fremmest på hvile frem til næste kamp, sagde den 18-årige tennisstjerne i går efter sejren på 6-1, 6-4 på Roland Garros. Her skal hun møde sin jævnaldrende doublepartner, rumænske Sorana Cirstea, der i går overraskende fejede franske Alize Cornet ud af banen, og trods det nære venskab mellem de to piger lovede Sorana Cirstea efter sin kamp i går sin danske makker kamp til stregen. »Vi er meget nære venner, men under kampen må vi holde vores følelser udenfor. Bagefter er vi så venner igen«, sagde den meget smilende og charmerende rumænske pige. Hun er nummer 41 på kvindernes verdensrangliste, hvor Caroline Wozniacki er nummer 10. Men Sorana Cirstea vil satse på sin aggressive spillestil og forsøge at styre kampen, fastslog hun. De to piger kender hinanden fra tiden som juniorer, og de er begge med i det professionelle Team Adidas. »Det betyder, at vi træner sammen. Vi går ud og spiser, vi går i biografen, og vi shopper lidt. Alt det, piger gør. Det er dejligt at have en rigtig god veninde på touren«, fortæller Cirstea med henvisning til de professionelle tennisspilleres særlige livsstil, hvor de rejser verden rundt fra den ene turnering til den anden. Svær kamp venter Hendes far og træner, Piotr Wozniacki, var godt tilfreds med indsatsen mod Jill Craybas i anden runde i går. »Men Caroline fik i flere perioder kørt Craybas træt«, konstaterede Piotr Wozniacki. Det var vigtigt, for det gjorde det muligt for hende at spare skulderen, hvilket han opfordrede hende til flere gange under kampen. Ifølge den tidligere professionelle tennisspiller, træner og kommentator Michael Mortensen skal Caroline Wozniacki variere sit spil mere, end hun hidtil har gjort. »I perioder får hun ikke åbnet banen nok«, sagde Michael Mortensen, der også efterlyste mere skru i serven, selv om serven ikke er Caroline Wozniackis stærkeste side. »Caroline en fighter« Hendes doublemakker Sorana Cirstea ville ikke gå i detaljer med sit syn på danskerens stærke og svage sider. »Men Caroline er en fighter«, vurderede hun, og det forhold, at de kender hinandens spil ud og ind, vil gøre kampen til en meget taktisk forestilling. »Men nu må vi se. Den bedste vinder«, sagde Sorana Cirstea, der efter Roland Garros skal spille double med Caroline Wozniacki i Wimbledon. Og hun glædede sig over én ting. »Det er dejligt, at der nu er to piger fra den unge generation, som er kommet igennem til tredje runde«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst
-
Ida blev afhørt i to timer. Jesper i 15 minutter, men blev aldrig spurgt, om han havde samtykke
-
Vladimir Putin stillede nærmest sine problemer til offentligt skue i Moskva
-
Nu får et af byens »røvsyge boligkvarterer« et løft. Men bliver det en succes?
-
Har han simpelthen undervurderet Danmarks bedste fodboldrække?
-
De skal fremstå som rockstjerner, men virker bare som selvfede blærerøve
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Jensen
Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst
Leder af Christian Jensen




























