Caroline Wozniacki erkender, at hun var på randen af et overraskende og skuffende nederlag i 1. runde af Wimbledon-turneringen.
»Bagud 1-3 i andet sæt efter at have tabt første 5-7 var jeg tæt på at ryge ud, men da jeg fik brudt tilbage med det samme, troede jeg stadig på muligheden. Og da jeg vandt andet sæt, vidste jeg, at jeg var ovenpå«, siger hun.




























