Kun omkring 4.000 mennesker blev på Arthur Ashe stadion, da Caroline Wozniacki endelig gik i gang med sin første runde kamp lidt efter midnat amerikansk tid.
Med plads til 23.000 mennesker fyldte de ikke meget på tilskuerpladserne, men til gengæld heppede mange af dem på danske Caroline Wozniacki, også selv om hun stod over for amerikaneren Chelsey Gullickson, der var med i US Open på et såkaldt wild card.




























