Det bekymrer to tidligere topspillere, at Caroline Wozniacki med sit tidlige exit i Sydney International får så få kampe i sin opladning til det kommende Australian Open.
»Caroline er rigtig god, når hun spiller mange kampe. Det er blandt andet derfor, hun har præsteret så godt i US Open. Hun har haft masser af kampe op til den turnering, og der har samtidig været nogle af de andre, som har vist begyndende træthed«, siger Kenneth Carlsen til Jyllands-Posten.




























