Caroline Wozniacki er klar til tredje runde af Wimbledon efter fredagens sejr på 6-1, 6-3 over franske Virginie Razzano på bane 2, og nu håber danskeren på, at hun får lov til at spille sin næste kamp på enten Centre Court eller bane 1.
»Selvfølgelig vil alle helst spille på de største baner, og det håber jeg på, at jeg kommer til næste gang«, siger verdensetteren.




























