Topseedede Novak Djokovic har indtil videre været helt uden for sportslig rækkevidde ved grandslam-turneringen US Open i New York.
Søndag vandt den serbiske verdensetter en sikker sejr over russiske Nikolay Davydenko. Han blev slået i tre sæt med cifrene 6-3, 6-4, 6-2, og trods den ellers overlegne sejr mener Novak Djokovic alligevel, at han blev presset. For første gang.




























