Med dagens nederlag til Agnieszka Radwanska er Caroline Wozniacki ikke længere selv herre - eller frøken som det i den sammenhæng må hedde - over, om hun skal bevare sin førsteplads på verdensranglisten.
Danskeren kan dog få hjælp af en kinesisk grandslamvinder, der er forsvarende mester i den igangværende Apia Sydney International og i øvrigt føler sig særdeles godt forberedt.



























