Det holdt hårdt for Caroline Wozniacki til at begynde med, men til sidst fik danskeren styr på begivenhederne og kørte en nogenlunde komfortabel sejr på 6-4, 6-0 hjem mod tjekkiske Barbora Zahlavova Strycova i anden runde af WTA-turneringen i Miami.
Wozniacki er efterfølgende ikke specielt tilfreds med sit spil. Hun roser dog også sin modstander for at gøre det vanskeligt at finde sig til rette.




























