Denne uges WTA-turnering i Madrid kan medføre en rokade på toppen af kvindernes verdensrangliste, hvor russeren Maria Sharapova efter et godt forår med finalepladser i Indian Wells og Miami samt triumf i Stuttgart for et par uger siden er rykket lige i hælene på Victoria Azarenka.
Sharapova tjente torsdag billige point på vejen mod toppen, da hendes modstander i 1/8-finalen, tjekken Lucie Safarova, sygdomssvækket måtte opgive af gå på banen mod verdens nummer to.




























