Efter årets to første tennissejre blev Frederik Løchte Nielsen bogstaveligt blæst ud i kvalifikationsfinalen til ATP-turneringen Heineken Open i Auckland.
På den anden side af jorden - forskellen til New Zealand er 12 timer - blæste det så meget, at dagens kampe måtte flyttes til et andet anlæg, og her tabte Frederik Løchte Nielsen 6-4, 6-1 til canadieren Jesse Levine.




























